Blog om slægtsforskning

Blog for danske slægtsforskere af professionel slægtsforsker Lene Dræby Kottal

Lægdsruller: Hans Thorvald Ernst født 1848 i Assens Købstad

Bag lægdsrulle julekalenderens anden låge har jeg valgt at fortælle om Frederik Ludvig Ernsts storebror, Hans Thorvald Ernst, født d. 18. marts 1848 i Assens Købstad som søn af malermester Mads Christian Ernst og hustru Kirstine Pjedsted. Før 1849 blev værnepligtige drengebørn indskrevet i lægdsrullen kort efter fødslen, men Hans er der ikke. Hvorfor?

af Lene Dræby Kottal

Lægdsruller: Frederik Ludvig Ernst født 1853 i Assens Købstad

Nu er det endelig 1. december 2018! Den første låge i min lægdsrulle julekalender gemmer historien om Frederik Ludvig Ernst, født 1853 i Assens Købstad. Han emigrerede og blev gift i Chicago i 1881. Kan lægdsrullerne hjælpe med at afklare, hvornår han rejste til USA?

af Lene Dræby Kottal

Julekalender 2018: Dine lægdsrulle udfordringer

Send mig dine sværeste lægdsrulle udfordringer og få chancen for at få dem løst helt gratis i min julekalender for 2018!

af Lene Dræby Kottal

Skifteprotokoller til brug for slægtsforskning: Lovgivning

Et skifte er en fordeling af arven efter en afdød person. De danske love om skifteforretninger er blevet ændret flere gange. Der er to årstal, der er særligt gavnlige at kende i forhold til skiftelovgivningen.

af Lene Dræby Kottal

Afskrift af et skifte fra skiftemyndigheden Sorø birk i 1879

Fra 1851 til 1919 er der to mulige skiftemyndigheder for landbefolkningen: Herredsfogeden og birkets skifteforvalter. De forestod skiftebehandlingen, når der blev afholdt offentligt skifte. Under visse betingelser kunne der holdes privat skifte, og så vil oplysningerne i kilderne være meget begrænsede.

af Lene Dræby Kottal

Protokoller der bruges under skiftebehandlingen af et dødsbo

Når man leder efter et skifte, er det en god idé at starte med at danne sig et overblik over, hvilke protokoller der findes for de relevante år.

af Lene Dræby Kottal

Oplysninger i en skifteprotokol fra 1892

Skifter indeholder nogle gange uventede informationer, som fx oplysninger om at en forfaders søskende var udvandret.

af Lene Dræby Kottal

Undersøg altid begge udgaver af kirkebogen

Det er vigtigt altid at undersøge både hoved- og kontraministerialbogen, hvis det er muligt. Der er ofte forskel på informationerne i de to kirkebøger.

af Lene Dræby Kottal

Ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-1850

Danske soldater, der deltog i 1. Slesvigske Krig 1848-1850, kunne ansøge om en erindringsmedalje for deres indsats. Ansøgningerne er blevet indekseret, så du nemt kan søge efter din slægtning i disse arkivalier. Fødested er ikke oplyst på alle ansøgninger, men andre kilder kan sammen med ansøgningen bruges til at finde soldatens fødested.

af Lene Dræby Kottal

Hvordan følger man en værnepligtig frem i tiden i lægdsruller?

En person eller familie kan være svær at finde igen, hvis deres flytning ikke er registreret i en afgangsliste. Så kan lægdsrullerne hjælpe. Desuden kan lægdsrullerne bruges til at dokumentere dødsfald i sogne, hvor kirkebogen for det formodede dødsår er gået tabt.

af Lene Dræby Kottal

Hvorfor står min forfader ikke i lægdsrullen?

Mange har forgæves ledt efter en forfader i lægdsrullen, og hvis man gentagne gange ikke får succes med at finde noget i en kilde, er man tilbøjelig til at holde op med at bruge kilden. Tidligere var mange mænd undtaget fra værnepligten, og der er oftest en ligetil forklaring på, hvorfor en mand ikke kan findes i lægdsrullen.

af Lene Dræby Kottal

Hvad er lægdsruller?

Lægdsruller har ry for at være en svær kilde at benytte, men når man først har forstået grundprincippet, så får man øjnene op for et fantastisk hjælpemiddel til slægtsforskningen. De kan blandt andet bruges til at finde en fødselsdato på en person, der blev født i et sogn, hvor den ønskede kirkebog er gået tabt.

af Lene Dræby Kottal