🇩🇰 Lene Kottal Professional Genealogy Bestil forundersøgelse

Julekalender 2018: Dine lægdsrulle udfordringer

Lene Dræby Kottal
Julekalender 2018: Dine lægdsrulle udfordringer

Jeg har stor erfaring med at finde forsvundne forfædre ved hjælp af lægdsrullerne. Der er tit spørgsmål til brug af lægdsruller på diverse fora, og de kan være udfordrende. For at hjælpe andre på vej, har jeg i år besluttet mig for at lave en julekalender fyldt med eksempler på, hvordan man finder en person i lægdsrullerne. Jeg vil derfor bede dig indsende dine sværeste lægdsrulle udfordringer til mig. Jeg løser så mange udfordringer som muligt HELT GRATIS, og fremgangsmåden og løsningerne lægges på min blog, så alle læsere kan lære af det.

Du skal sende mig som mange oplysninger som muligt om den eftersøgte person via min kontaktformular, og du bedes medsende links til online kilder om denne person. Jo mere du sender med, jo større er chancen for at jeg har tid til at løse netop dit problem. Jeg offentliggør ikke dit navn eller andre oplysninger om dig uden dit samtykke. Du får ikke mails fra mig om andet end det du sender til mig. Jeg kan ikke love at alle indsendte spørgsmål bliver løst, men det kan jo være, at du er heldig, at netop dit spørgsmål bliver løst - så skynd dig at sende mig dine lægdsrulle udfordringer og vær med til hjælpe andre til at kunne bruge lægdsrullerne!