🇩🇰 Lene Kottal Professional Genealogy Bestil forundersøgelse

Lægdsruller: Hvem blev skrevet ind i lægdsrullerne i 1789?

Lene Dræby Kottal
Lægdsruller: Hvem blev skrevet ind i lægdsrullerne i 1789?

En del læsere har spurgt, hvem der blev skrevet ind i lægdsrullerne i 1789. Den forordning, der ophævede stavnsbåndet og indførte det nye udskrivningsvæsen, blev vedtaget den 20. juni 1788. Derefter blev drenge og mænd af bondestanden, der var under 36 år indskrevet i lægdsrullen, med få undtagelser.1

Aldersgrænsen på 36 år gjorde, at personer født før 1752 ikke blev optaget i lægdsrullerne i 1789. Nogen mener, at man var fritaget for optagelse i lægdsrullen i 1789, hvis man var husmand. Det er ikke korrekt. Fx ses den 26-årige Hans Nielsen nedenfor i lægdsrullen for 1789, hvor der står, at han var husmand i Kongsted.2 Misforståelsen er muligvis opstået på grund af manglende skelnen mellem at være indskrevet i lægdsrullen og at være udskrevet som soldat. Ligesom i dag var der dengang ikke behov for at alle, der kunne aftjene værnepligt, rent faktisk gjorde det. På sessionerne blev det afgjort, hvem der skulle aftjene værnepligt, og hvem der ikke skulle. Ved udskrivningen af soldater, dvs. beslutningen om hvem der skulle aftjene værnepligt, skulle der tages højde for flere faktorer, bl.a. alder, ægtestand og om vedkommende var husmand. En gift husmand med børn blev sjældent udskrevet til soldat, men han skulle stadig stå i lægdsrullen. Der kunne jo blive brug for ham senere.

Hvis en gårdmand eller gårdmandsenke kun havde én søn, kunne sønnen blive fritaget for udskrivning til soldat, så længe han tjente sin far/mor. Det betød dog ikke, at sønnen blev slettet af rullen. Han skulle fortsat stå i rullen, fordi undtagelsen fra udskrivning kun var gældende, så længe han tjente hjemme. Hvis sønnen forlod hjemmet, inden han var blevet 36 år, så var han ikke længere fritaget for udskrivning til soldat. Fritagelserne for udskrivning til tjeneste var i øvrigt ikke gældende, hvis der var mangel på soldater.

Hidtidige landsoldater fik afsked løbende

I 1774 blev tjenestetiden fastsat til 12 år.3 Med forordningen fra 1788 blev tjenestetiden nedsat til 8 år. Hvis en soldat havde tjent i mindst 8 år i 1788, fik han dog ikke afsked med det samme på grund af en overgangsordning. I 8 år efter 1788 skulle der hvert år gives afsked til en ottendedel af dem, der havde tjent i mere end 8 år. Disse mænd blev derfor også optaget i lægdsrullerne i 1789. Nedenfor ses Niels Jacobsen i lægdsrullen for 1789. Han havde været soldat siden 1778, dvs. mere end 8 år, som ellers var den nye tjenestetid fra 1788. Han fik først afsked i 1790 på grund af overgangsordningen.4

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at finde disse hidtidige landsoldater i lægdsrullerne, fordi en del af de tidligste lægdsruller er gået tabt. Hvis en soldat blev udslettet i 1790 og den første bevarede lægdsrulle for det relevante lægd er fra 1791, så kan han ikke findes i lægdsrullen.

Grundlaget for 1789-lægdsrullerne

Efter vedtagelsen af 1788-forordningen blev der holdt ekstrasessioner i alle lægder. Grundlaget for sessionerne og de første hovedruller var lister udarbejdet af de hidtidige lægdsmænd samt af godsejerne og amtsforvalterne. Godsejerne skulle udarbejde lister over alle drenge og mænd under 36 år, der boede på godset, eller som havde fået tilladelse til at bosætte sig udenfor godset. Listerne skulle ikke indeholde personer, der havde fået frihedspas før 1. januar 1787. Personer, der havde fået frihedspas efter 1. januar 1787, og som ikke havde tjent i 12 år, skulle skrives på listerne. Sognepræsterne skulle attestere listerne for at undgå, at nogen blev udeladt.

Hvis en af dine bonde-forfædre forsvinder for dig før 1789, og vedkommende ikke var fyldt 36 år i 1789, og ikke havde været soldat i mindst 12 år, så bør du som udgangspunkt kunne finde ham på godsejerens liste, også selvom han var flyttet væk fra godset. Ligeledes kan godsejernes lister være til hjælp, hvis de tidligste lægdsruller er gået tabt. Nedenfor ses et udsnit fra Egholm Gods’ lægdsrulle fra 1788, som netop blev lavet på grund af 1788-forordningen om det nye værnepligtssystem. Præsten har skrevet dåbsdatoen for hver enkelt person yderst til højre. Derfor kan denne type liste også bruges som supplement, hvis kirkebogen er gået tabt. Hvis du klikker på billedet, åbnes siden på Rigsarkivets hjemmeside, hvor du kan se hele siden og bladre i rullen.

Ikke alle lister er bevaret i godsernes arkiver, men der skulle indsendes kopier til Danske Kancelli, som derefter skulle sende en kopi til amtmændene. Hvis en bestemt liste ikke er besvaret i godsets arkiv, kan du måske finde den i amtmandens arkiv.

Serie af blogindlæg om brug af lægdsruller

Dette blogindlæg er en del af en serie vejledninger i brug af lægdsruller. Gå til sidste indlæg i serien: Skal du kigge efter din forfader i sørullerne eller lægdsrullerne?

 

Kildehenvisninger:

  1. Jacob Henric Schou, Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register: IX Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1785 til 1788, 2. udgave (København: Joh. Rudolph Thiele, 1795), side 494-514, 1788, ”20 Jun. Fr. om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark,” §12; digitale billeder, Nasjonalbiblioteket (https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2014050824013 : tilgået 23. december 2018).
  2. Koldinghus Amt, Lægdsruller, år 1789, Hovedrulle, lægd 24, nr. 10; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17825&side=71 : tilgået 23. december 2018).
  3. Schou, Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register: V Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1766 til 1774, 2. udgave (København: Frid. Wilh. Thiele, 1795), side 432-4, 1774, ”14 Sept. Fr. Ang. en nye og bedre Indretning ved Land=Militien i Danmark, samt om Rytter=Hestes Anskaffelse,” §6; digitale billeder, Nasjonalbiblioteket (https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2014050824017 : tilgået 23. december 2018).
  4. Koldinghus Amt, Lægdsruller, år 1789, Hovedrulle, lægd 25, nr. 11; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17825&side=74 : tilgået 23. december 2018).
  5. Billedet øverst i indlægget er et udsnit af forordningen, som den er gengivet i Jacob Henric Schous bog, angivet under fodnote 1.