Er du begyndt at forske i din slægt? Så vil du hurtigt opdage, at kirkebøger er en vigtig kilde til oplysninger om din slægt.
Hvad finder du i kirkebøger?
Kirkebøger – formelt kaldet ministerialbøger – indeholder registreringer af livets store begivenheder:
- Fødsel og dåb
- Konfirmation
- Vielse
- Dødsfald og begravelse
Derudover får du ofte detaljer om farens erhverv, forældrenes vielsesdato og -sted, samt fadderes navne og bopæle. Oplysningerne i kirkebøgerne kan derfor give dig et mere nuanceret billede af dine forfædres liv.
Hvor gamle er de danske kirkebøger?
Præsterne fik pligt til at føre optegnelser over dåb, vielser og begravelser fra 1645, men allerede i 1573 begyndte præsten i Hjordkær Sogn at føre kirkebog.
Fra 1814 skulle der ifølge loven føres to kopier af kirkebøgerne:
- En hovedministerialbog ført af præsten
- En kontraministerialbog ført af degnen
Der gik ofte brand i de gamle stråtækte gårde, fordi konen brugte åben ild til mandlavningen. Alligevel er mindst et eksemplar af kirkebøgerne fra efter 1814 bevaret for de fleste sogne, fordi de to eksemplarer skulle opbevares på hvert sit sted.
For mange sogne dækker kirkebøgerne over 250 års dansk historie – en guldgrube, når du skal finde dine aner.
Her finder du kirkebøger online
I dag kan du finde billeder af mange kirkebøger online helt gratis. Du kan også søge i databaser med indekseringer af kirkebøgerne, så du ikke skal bladre dem igennem side for side.
Herunder er en oversigt over de vigtigste hjemmesider med danske kirkebøger.
Gratis adgang
- Arkivalieronline – Rigsarkivets portal
Billeder af originale kirkebøger, men ingen indeksering af dem. - Dansk Demografisk Database – Rigsarkivets database
Indeksering af kirkebøger, men ingen billeder af kirkebøgerne. - Link Lives – Endnu en side fra Rigsarkivet
En alternativ måde at søge i Dansk Demografisk Database. - AO genvej ved Sall Data
Alternativ visning af Rigsarkivets billeder, samt links til afskrifter af kirkebøger. - Ancestry
Amerikansk side med søgbare billeder af danske kirkebøger fra 1814 til cirka 1924. - FamilySearch
Indeksering og billeder af mange danske kirkebøger. - Danish Family Search
Dansk database med indekserede kirkebøger, samt Rigsarkivets billeder. Gratis, men kræver login for se de indtastede oplysninger.
Betaling kræves
- MyHeritage
Søgbare kirkebøger og billeder, men kræver abonnement. - Ancestry
Indeksering af mange danske kirkebøger fra før 1814, men den del af siden kræver abonnement.
Læs altid den originale kirkebog
Selvom de fleste indekseringer er korrekte, er det vigtigt at finde billedet af kirkebogen og læse originalen. Både for at sikre at oplysningerne er korrekte, men også for at få alle de oplysninger med, som ikke står i indekseringen.
Har du svært ved at læse kirkebøgerne?
Det er ikke altid let at læse gamle kirkebøger. Gotisk håndskrift, utydeligt blæk og gamle ord kan gøre det svært at forstå, hvad der står – selv hvis du har fundet den rigtige side.
Men du behøver ikke kæmpe med det alene.
Jeg hjælper dig gerne med at:
- Læse og transskribere kirkebøgerne
- Find dine forfædre i de rigtige sogne og årgange
- Dokumentere slægtskab korrekt og metodisk
Vil du have hjælp til din slægtsforskning?
Så er du meget velkommen til at kontakte mig for at få en gratis, uforpligtende forundersøgelse.
Jeg glæder mig til at høre om dine forfædre.