Nogle af dine forfædre var sandsynligvis bønder, men en bonde er ikke bare en bonde. Der er flere typer af bønder. I det her blogindlæg jeg definere de tre hovedtyper: Husmand, bolsmand og gårdmand.
Hvad er en husmand?
En husmand er en bonde, der boede i et hus, ofte på en andens jord. Husmænd var typisk fattige og havde få husdyr til at dække familiens eget forbrug af mælk, æg og lignende. Nogle husmænd havde lidt jord til agerbrug, men mange havde ingen jord udover en kålhave til eget forbrug. En tommelfingerregel siger, at en husmand havde op til en tønde hartkorn.1 Husmænd, der boede på andres jord, udførte forskellige opgaver for jordejeren, såsom landbrugsarbejde eller andet manuelt arbejde.
Hvad er en bolsmand?
En bolsmand er en bonde, der havde en mindre mængde jord. En tommelfingerregel siger, at en bolsmand havde ca. 1-2,5 tønder hartkorn, svarende til ca. 10-15 hektar land.2 De var typisk et niveau over husmændene i forhold til økonomisk og social status. De dyrkede ofte deres egen jord eller opdrættede dyr og solgte den del af produkterne, der ikke indgik i deres egen husholdning.
Hvad er en gårdmand?
En gårdmand er en bonde, der havde en relativt stor mængde jord, og hvis det var et opdrætsbrug, havde han mange dyr. En gårdmand havde i gennemsnit ca. 5-6 tønder hartkorn, svarende til ca. 15-20 hektar land.3 De var typisk de mest indflydelsesrige bønder i lokalsamfund, og de besad magtfulde positioner, såsom sognefoged. Gårdmænd havde typisk ansatte til at hjælpe med agerbruget og husdyrene.
Var bønderne ejere eller fæstere?
Ordene husmand, bolsmand og gårdmand siger ikke i sig selv noget om ejerskabet til jorden eller bygningerne. Det er en udbredt misforståelse, at gårdmænd og bolsmænd var ejere af jorden, og at husmænd var fæstere eller en anden type lejere. De kunne alle være enten lejere eller ejere. For at fastslå ejerskabet til jorden, er det nødvendigt at undersøge ejendomsarkivalier som kort, matrikler, jordebøger og skøde- og panteprotokoller.
Forskelle i ordene kan afsløre ejerskabet. Hvis ordet begynder med "fæste", som i fæstehusmand, fæstebolsmand, fæstegårdmand, ejede bonden ikke stedet. Hvis ordet derimod er husejer, bolsejer eller gårdejer, var bonden selvsagt ejeren af stedet. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til detaljerne i ordet.
Forskellige stavemåder for husmand, bolsmand og gårdmand
Generelt blev navneord oftest skrevet med stort begyndelsesbogstav. Bogstavet å blev skrevet med dobbelt a som i Gaardmand. Ordet husmand blev ofte skrevet med dobbelt u som i Huusmand. I ordet bolsmand sneg der sig sommetider et e ind efter o'et som i Boelsmand.
Variationerne er gode at kende, når man skal tyde kragetæerne i en kirkebog eller folketælling.
Hvorfor er det vigtigt, hvilken type bonde din forfader var?
Ordene er nyttige at forstå, da de giver værdifuld information om din forfaders beskæftigelse, økonomiske situation og sociale status. Ved at forstå ordene kan du få et mere klart billede af dine forfædres liv. Du kan gøre din slægtshistorie mere spændende ved at grave dybt i detaljerne, når du laver slægtsforskning.
Kildehenvisninger
- Jørgen Green and Michael Green Schmidt, Slægtsforskerens ABC, 3. udgave (Forlaget Grifo, 2011), side 188, sub verbum Husmandssted.
- Green and Schmidt, Slægtsforskerens ABC, side 50, s.v. Boell – Bolsted - Boelsted. En hektar er lidt mere end fodboldbanes areal.
- Green and Schmidt, Slægtsforskerens ABC, side 179, s.v. Gård. En tønde land
- Billedet øverst på siden viser et husmandssted. Ukendt fotograf fra Varde, fotografi af "Bondegård, Sandager Nørmark, 1912," taget 1912 eller 1913; digital kopi, Nationalmuseet, Nationalmuseets Samlinger Online (https://samlinger.natmus.dk/dnt/asset/459144 : tilgået 7. februar 2023). Licens: CC-BY-SA.
