🇩🇰 Lene Kottal Professional Genealogy Bestil forundersøgelse

Arkivalier brugt i DR's Forsvundne arvinger: Død før tid

Professionel slægtsforsker Lene Dræby Kottal
Arkivalier brugt i DR's Forsvundne arvinger: Død før tid

Hvordan finder man selv sådan nogle oplysninger, som Adam Jon Kronegh og Mette Frisk finder til Tv-programmet Forsvundne arvinger?

Det spørgsmål bliver ofte stillet i diverse fora i dagene efter udsendelserne. Det overordnede svar er, at der ligger mange timers forskning bag hver udsendelse, og at det hele ikke kan gøres hjemmefra. Det samme gælder din slægts historie, hvis du vil grave lige så dybt som Adam og Mette.

Med udgangspunkt i afsnittet Forsvundne arvinger: Død før tid, fortæller jeg om nogle af de kilder, der er brugt til programmet. Mit fokus er på de danske kilder, og jeg nævner kun udvalgte kilder. For en god ordens skyld skal det bemærkes, at jeg ikke er en del af produktionen, så jeg har ikke flere oplysninger om den omtalte slægt, end det der vises i programmet. Mit formål med at skrive blogindlægget er ikke at fortælle den omtalte slægts historie, men at inspirere dig til, hvor du kan finde lignende oplysninger om dine egne slægtninge.

Forsvundne arvinger: Død før tid (sæson syv, afsnit fire) udkom på DR1 den 1. maj 2023 kl. 20.00, men kan ses eller genses på DRTV.

Ofte benyttede kilder til identifikation af nulevende personer, herunder arvinger

De fleste programmer i Tv-serien Forsvundne arvinger benytter sig af en lille håndfuld kilder til den egentlige identifikation af arvingerne og andre nulevende slægtninge. I dagens afsnit gjorde Adam Jon Kronegh og Mette Frisk brug af folkeregisterkort, CPR, kirkebøger og private samlinger.

Her er en oversigt over de kilder, der ofte bruges til identifikation af nulevende personer:

  • Private samlinger. I private samlinger kan du finde fotografier, breve, attester og diverse andre personlige papirer, som fortæller om din slægt. I Forsvundne arvinger: Død før tid finder de f.eks. et fotografi af den afdødes far. Din egen slægts private samling er altid det bedste sted at begynde slægtsforskningen. Du kan måske være heldig at finde et fotografi af dine oldeforældre eller tipoldeforældre.
  • Folkeregisterkort. Adam Jon Kronegh bruger sandsynligvis folkeregisterkort i alle afsnit af Forsvundne arvinger, og det skyldes simpelthen, at de indeholder en guldgrube af oplysninger på samme sted. Det er oplysninger om fødselsdato og -sted, ægtefæller, børn, dødsdato og -sted, flytninger internt i en kommune, samt til og fra andre kommuner, ind- og udvandring og ofte henvisninger til diverse familieretlige sager. Folkeregisterkortene er derfor en effektiv måde for Adam at finde frem til nulevende slægtninge.
  • CPR – Det Centrale Personregister. CPR er efterfølgeren til folkeregisterkortene. Rigsarkivet og andre offentlige instanser har adgang til langt flere oplysninger i CPR end de oplysninger, som privatpersoner kan få om andre personer. Det er derfor et værktøj, som du kun i begrænset omfang kan bruge til slægtsforskning.
  • Kirkebøger. Som slægtsforsker er det næsten umuligt at komme udenom kirkebøger, fordi de danner grundlaget for vores personregistrering og indeholder oplysninger om fødsler, dåb, konfirmationer, vielser, dødsfald og begravelser. Dog gælder der særlige forhold i Sønderjylland, hvor kommunen står for personregistreringen. Ved brug af kirkebøger er det vigtigt at huske, at Folkekirken ikke er det eneste kirkebogsførende trossamfund i Danmark. Hvis du gerne vil finde oplysninger om f.eks. jøder eller katolikker, skal du være opmærksom på de kirkebøger, der findes fra deres menigheder.
  • Skiftearkivalier og testamenter. Der nævnes ikke skiftearkivalier, testamenter eller lignende i afsnittet Forsvundne arvinger: Død før tid, men det er nyttige arkivalier til brug for identifikation af nulevende slægtninge. Den type arkivalier har været brugt i tidligere programmer. Et skifte indeholder bl.a. oplysninger om den afdøde persons arvinger, typisk afdødes børn eller andre slægtninge.

Kilder vedrørende polio og andre epidemier

Udover identifikation af arvingerne fortæller DR en del om slægtens historie – det er jo underholdning. Derfor bruger de mange andre kilder til at belyse de emner, som er relevante for den familie, programmet handler om.

To af de personer, der omtaltes i Forsvundne arvinger: Død før tid, fik polio, før der blev opfundet en vaccine, og den ene døde af det. Hvis du ønsker at fortælle historien om en slægtning, som var berørt af polio eller en anden epidemi, kan du tage udgangspunkt i følgende kilder:

  • Dødsattester. Nyere dødsattester findes i Sundhedsstyrelsens arkiv. De indeholder oplysninger om afdødes dødsårsag og eventuelle underliggende sygdom.
  • Patientjournaler. Sygehusenes arkiver indeholder patientjournaler, hvor du kan finde oplysninger om indlæggelse, behandling og andet i relation til dine slægtninges kontakt med sygehuset. Det er ikke kun i relation til personer med polio, men alle typer patienter.
  • Medicinalindberetninger. Lægekredsene indsendte medicinalindberetninger til Sundhedsstyrelsen både i forbindelse med epidemier, men også generelt til statistiske formål.
  • Foreningers arkiver. Der findes mange patientforeninger i Danmark, f.eks. Polioforeningen. I udsendelsen Forsvundne arvinger: Død før tid nævnes Hornbæk Kurbad, og det var faktisk Polioforeningen, der købte det til behandling af poliopatienter. Foreningen har sandsynligvis et arkiv med oplysninger om polioepidemien i Danmark. Der er desuden forskellige fakta om polio på Polioforeningens hjemmeside.
  • Litteratur om epidemier og dødsårsager. Der findes mange bøger om diverse epidemier og sundhedsvæsenet, og de er gode til at finde baggrundsviden. Danmarks Statistik har f.eks. udgivet bøger med historiske tal om dødsårsager og epidemier i Danmark, og de kan lånes på biblioteket.
  • Kilderne.dk. Rigsarkivet har en hjemmeside, Kilderne.dk, som egentlig er rettet mod skoleelever, men man kan sagtens bruge den til at finde inspiration til slægtsforskning, selvom man ikke går i skole længere. Siden indeholder oplysninger om kilder, der kan bruges til at belyse forskellige temaer, f.eks. epidemier i Danmark.

Danske jøder i Sverige under 2. Verdenskrig

Et andet tema i Forsvundne arvinger: Død før tid er danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943. Hvis du ønsker at finde oplysninger om de danske jøders flugt til Sverige og Den Danske Brigade i Sverige, kan du med fordel begynde med følgende kilder:

  • Den Danske Brigade i Sverige. Kommandoets navnekartotek er et godt sted at begynde. Som Adam Jon Kronegh påpeger i udsendelsen, findes der forskellige serier i kartoteket. Den, som han kigger på, vedrører ikke-indkaldt mandskab, og de kartotekskort findes i pakke G-108 til G-110. På kartotekskortet fandt Adam oplysninger om personens fødselsdato og -sted, samt beskæftigelse gennem tiden. I forhold til sagen om for meget udbetalt hjælp skal du søge i Den Danske Brigades Flygtningekontors arkiv. Deri findes forskellige sager i relation til flygtningene.
  • Den Danske Flygtningeadministration i Sverige. Ved hjælp af et navnekartotek fandt Adam Jon Kronegh en journalsag fra den Danske Flygtningeadministration i Sverige vedrørende afdødes far.
  • Filmdatabasen – Danmark på film. Indimellem vises der gamle filmklip i udsendelserne Forsvundne arvinger, og i hvert fald nogle af klippene kommer fra Filmdatabasen, som du også kan søge i. Den Danske Brigades medlemskartotek og Flygtningeadministrationens arkiv indeholder ikke nødvendigvis detaljerede oplysninger om netop din slægtning. Det kan derfor være gavnligt at supplere med film om generelle forhold for at få et bud på, hvordan din slægtnings liv var. I Filmdatabasen findes bl.a. en film om Den Danske Brigade.
  • Folkedrab.dk er en hjemmeside tilhørende Dansk Institut for Internationale Studier. Den indeholder oplysninger i relation til forskellige folkedrab gennem tiden. Der er bl.a. en samling artikler om jødeaktionen i oktober 1943, og det bedste af det hele er, at artiklerne indeholder henvisninger til kilder.

Generelt om Tv-serien Forsvundne arvinger

De oplysninger, som vi får om de nulevende slægtninge i serien Forsvundne arvinger, er enten anonymiserede, eller også har DR fået tilladelse til at vise oplysningerne. Det gælder både oplysninger i relation til arven og anden information om de nulevende personer, som omtales i programmerne.

For arkivalier med personoplysningerne er der nogle adgangsbegrænsninger, som gør, at du ikke kan se de samme oplysninger som Adam Jon Kronegh. Som arkivar må han indsamle personoplysninger i relation til arvesagen, og nogle af de oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige for alle andre. Du kan dog søge om adgang til beskyttede arkivalier på Rigsarkivet.

Har du spørgsmål om, hvilke kilder der er brugt i et afsnit af Forsvundne arvinger, er du velkommen til at stille det på min Facebook side. Skriv gerne præcis hvilken sæson og hvilket afsnit det drejer sig om, og så tager jeg måske emnet op i et fremtidigt blogindlæg.

 

Billedet i toppen af indlægget er fundet på Wikimedia og er fri af ophavsret (Public Domain).