Slægtsforskning for begyndere: Hvad skal du gøre først?

Udgangspunktet for al slægtsforskning bør være kendt information. Ved at tage udgangspunkt i kendt information øger du chancen for, at du forsker i den slægt, som du havde tænkt dig at forske i og ikke en anden ikke-relateret slægt. Men jeg fornemmer, at mange er trætte af at høre sætningen: "Start med det, du ved!" Derfor vil jeg uddybe, hvad jeg mener, når jeg kommer med det råd. Jeg vil illustrere det med et eksempel fra min egen slægt.

Case: Min tipoldefar født uden for ægteskab

Definér dit slægtsforskningsprojekt: Hvad vil du gerne vide?  

Jeg vil gerne vide, hvem der var far til min tipoldefar Frederik Christiansen, som blev født den 17. november 1849 i Borup, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt.

Jeg synes, det er nemmere at finde svaret, hvis opgaven er specifik. For at gøre mine slægtsforskningsprojekter specifikke, stræber jeg efter at have de følgende to elementer med i min beskrivelse af, hvad jeg gerne vil vide:

1. Identifikation af en unik person, et par eller en gruppe af personer. Hvis jeg bare skrev "min tipoldefar", var der flere muligheder. Derfor identificerer jeg ham præcist – her ved at skrive hans navn, samt hvornår og hvor han blev født. Udgangspunktet kan være alt muligt, f.eks. også en vielse eller et dødsfald, når du forsker i en person, hvis fødselsdata du endnu ikke kender. I den her del skriver jeg stedet præcist, så jeg ikke skal slå det op senere. Her er udgangspunktet en by i et sogn, og derfor har jeg også noteret herredet og amtet. 
2. Specifikation af, hvad jeg ønsker at vide om personen eller personerne. I det her tilfælde vil jeg gerne vide, hvem hans far var. Det kunne være meget andet, f.eks. en persons erhverv, fødslerne af et ægtepars børn eller en families boligforhold. Det her element kunne være mere specifikt, hvis jeg vidste noget om faderen i forvejen.

Beskriv dine baggrundsoplysninger: Hvad ved du allerede?

I kirkebogen med Frederiks fødsel og dåb oplyses følgende:

Frederik Christiansen blev født den 17. november 1849 og døbt den 14. april 1850 i Svostrup Kirke. Han var søn af "ugift Dorthea Margrethe Rasmusdatter fra Them Sogn opholdende sig hos Meieriforpagteren i Borup, som Barnefader udlagt Controleur Dræbÿe paa Silkeborg."¹

De samme oplysninger står i kirkebogen ved Frederiks konfirmation.² Frederiks mor blev gift med en anden mand.³ Ingen ved navn Dræbye eller lignende var fadder for Frederik eller for nogen af Frederiks børn.⁴ I kirkebogen ved Frederiks dødsfald og begravelse er der flere oplysninger:

Frederik "Kristiansen" døde den 18. december 1897 i Virklund, Them Sogn. Han var en gift husmand af Virklund, var "født i Borup i Jylland af ugift Dorthea Margrethe Rasmussen og udlagt Barnefader Toldkontrollør Kristian Frederik Dræbÿ af Skanderborg."⁵

Da jeg begyndte med at lave slægtsforskning for over 25 år siden, var jeg ikke så fokuseret på at finde dokumentation for mine forfædres dødsfald, for de var uden tvivl døde. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at der kunne være flere oplysninger om en person i kirkebogen ved dødsfaldet, sådan som der er ved Frederiks dødsfald. Den udlagte barnefaders fornavn Kristian er sandsynligvis forklaringen på, hvorfor Frederik blev døbt Christiansen, da der stadig blev brugt patronymer på den egn.

Udover oplysningerne i kirkebøgerne har jeg fået fortalt af mine forældre, at Frederiks søn Anders blev kaldt Anders Dræby hele sit liv, selvom han ikke var døbt Dræby.

Udover oplysninger om personen, som jeg forsker i, noterer jeg ofte oplysninger om relevante steder. I Rigsarkivets katalog "Daisy" fandt jeg følgende oplysninger om Skanderborg-Silkeborg Toldkammer:

"Fra gammel tid var der konsumtions- og brænderikontrol i Skanderborg, men først fra 1. marts 1847 oprettedes for Silkeborg-området en toldkontrol; den var ambulant og skulle føre tilsyn med handlende, markeder og landbrænderier. I 1851 ophævedes kontrollen i Silkeborg, og personalet blev flyttet til Skanderborg. Fra august 1853 blev der atter foretaget toldekspedition i Silkeborg, men kun ved periodisk udsendte tjenestemænd fra Skanderborg."⁶

Ifølge disse oplysninger var toldkontrollør Dræbye måske ansat i Silkeborg fra 1847 til 1851 og dermed også på det tidspunkt, hvor Frederik blev undfanget. Og måske var han derefter bosat i Skanderborg, som oplyst ved Frederiks dødsfald. Oplysningerne om Skanderborg-Silkeborg Toldkammer stemmer altså umiddelbart med de kendte oplysninger vedrørende Frederik Christiansen.

Stil spørgsmål og få idéer til relevante kilder!

Underspørgsmål kan være nyttige til mange projekter, fordi de kan pege på, hvilke kilder du skal bruge. Til projektet med Frederiks far kunne følgende spørgsmål være relevante:

• Hvor boede Dorthea Margrethe Rasmusdatter ved undfangelsen af sønnen Frederik?
• Var en mand ved navn (Kristian Frederik) Dræbye ansat ved toldstedet i Silkeborg i 1849?
• Var en toldassistent ved navn (Kristian Frederik) Dræbye ansat i Skanderborg på et tidspunkt mellem 1849 og 1897?
• Anlagde Dorthea Margrethe Rasmusdatter en faderskabssag for at få børnebidrag til Frederik?

Fordele ved planlægning af slægtsforskning

Planlægning lyder kedeligt i manges ører, men der er store fordele ved at gøre det:

• Når du laver en oversigt over baggrundsoplysningerne, vil du måske opdage, at der er kilder, som du har glemt at undersøge for din hovedperson.
• Når du læser i kilderne for at finde ud af, hvad du allerede ved, opdager du måske nogle spor, som du tidligere havde overset.
• Når du planlægger forskningen, kan du arbejde mere effektivt med projektet. Det betyder måske ikke så meget for dig, hvis slægtsforskning er din hobby, og du har masser af tid, men det er meget vigtigt for mig som professionel, at jeg bruger mine kunders tid så fornuftigt som muligt.

Du tænker måske, at planlægningen tager lang tid, men det behøver ikke at tage lang tid. Ligesom med alt andet kræver det lidt øvelse at blive god til det. Når du har gjort det nogle gange, sidder det på rygraden, så du hurtigt kan lave en plan og komme i gang med at undersøge nye kilder. Fremgangsmåden er i øvrigt også en fordel, hvis du vender tilbage til et projekt, som du tidligere er gået i stå med.

Held og lykke med din slægtsforskning!

 

Kildehenvisninger:

1. Svostrup Sogn (Hids Herred, Viborg Amt), Kontraministerialbog 1848-59, side 7, Fødte Mandkjøn, 1849: nr. 15; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=364168#364168,70605478 : tilgået 24. januar 2023).
2. Silkeborg Sogn (Gjern Herred, Skanderborg Amt), Kontraministerialbog 1861-67, folio 140 verso til 141 recto, Confirmerede Drenge, oktober 1863: nr. 9; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=394586#394586,74363043 : tilgået 24. januar 2023).
3. Linå Sogn (Gjern Herred, Skanderborg Amt), Kontraministerialbog 1855-65, side 416-17, Copulerede, 1855: nr. 1, Niels Jørgen Anholm og Dorthea Margrethe Rasmusdatter; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=397691#397691,74442359 : tilgået 24. januar 2023).
4. For dåb af Frederik Christiansens børn, se Them Sogn (Vrads Herred, Skanderborg Amt), Kontraministerialbog 1869-78, folio 120 verso til 121 recto, Fødte Qvindekiøn, 1874: nr. 13, Dorthea Caroline Christiansen; folio 54 verso til 55 recto, Fødte Mandkiøn, 1876: nr. 28, Peder Christiansen; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=170290#170290,28584975 : tilgået 24. januar 2023) > opslag 105 og 58. Tillige Them Sogn, Kontraministerialbog 1878-1892, unummererede sider, Fødte Qvindekiøn, 1879: nr. 2, Dortea Kristiansen; Fødte Mandkiøn, 1881: nr. 60, Frederik Kristian Dræby Kristiansen; Fødte Mandkiøn, 1884: nr. 32, Jens Kristiansen; Fødte Mandkiøn, 1887: nr. 12, Anders Hvissendal Kristiansen; Fødte Mandkiøn, 1890: nr. 39, Søren Peter Kristiansen; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=170291#170291,28585275 : tilgået 24. januar 2023) > opslag 83, 22, 40, 54 og 75.
5. Them Sogn, Kontraministerialbog 1892-1904, folio 519 verso til 520 recto, Døde Mandkøn, 1897: nr. 22; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=170292#170292,28585898 : tilgået 24. januar 2023).
6. "Daisy," database med katalog, Rigsarkivet, Daisy (https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_detaljer?ngid=525431 : tilgået 24. januar 2023), detaljer om Arkivskaberen Skanderborg-Silkeborg Toldkammer (1779-1958).