Slægtsbøger
Mange slægtsforskere får på et tidspunkt lyst til at lave en slægtsbog. Formålet med en slægtsbog er at bevare familiens historie og minder for fremtidige generationer. Omfanget af en slægtsbog afhænger af familiens ønsker, men typisk indeholder en slægtsbog oversigter over slægtens medlemmer (ofte i form af slægtstavler) og dybdegående slægtshistorie og biografier, så læseren får en forståelse for forfædrenes liv.
Det kræver mange timers arbejde at lave en spændende slægtsbog, fordi man skal samle relevante dokumenter, billeder og historier om familien. Udarbejdelse af en slægtsbog er typisk et samarbejde mellem mig, dig og måske andre af dine familiemedlemmer, som har fotografier, historier og kilder til slægtsbogen.
Anekdoter om familiemedlemmer er gode at have med i en slægtsbog. De kommer typisk fra dine egne minder og fra interviews med dine slægtninge, men du skal vide, at jeg ikke kontakter dine familiemedlemmer for at få oplysninger fra dem uden dit og deres samtykke. Jeg respekterer privatlivets fred. Det betyder blandt andet, at jeg ikke medtager oplysninger om nulevende personer uden deres samtykke.
Få hjælp til at skrive din slægtsbog
Jeg kan hjælpe med hele processen, både forskningen, lave slægtstavler, skrive biografier, opsætning af slægtsbogen og tryk eller print. Hvis du selv vil stå for dele af arbejdet, gør du selvfølgelig det. Før jeg går i gang, beslutter vi omfanget af mit arbejde. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med din slægtsbog, kan du bestille en gratis, uforpligtende forundersøgelse.