Daisy indeholder en del detaljer om hver enkelt arkivserie, og de er nyttige at nærstudere, både hvis arkivalierne findes online, og hvis de skal ses på arkivet. Jeg viser to eksempler på arkivseriers detaljer.
Detaljer om arkivseriens datering og om den er scannet
Første eksempel tager udgangspunkt i arkivserien Kopibog 1843-1869 fra arkivskaberen Odense Amt. Prøv om du kan finde arkivserien selv, inden du klikker på linket.
Detaljer om arkivserier er oplistet i samme rækkefølge hver gang:
- Arkivseriens officielle navn og datering.
- Arkivskaberens officielle navn og datering.
- Arkivseriens officielle navn og kaldenavne. I det her tilfælde har arkivserien ikke noget kaldenavn, men kun et officielt navn.
- Detaljer om arkivseriens datering. Den er ikke altid det samme som den datering, der står i første linje. Det kommer jeg nærmere ind på senere.
- Linjen reference indeholder henvisninger til arkivregistraturer. I det her tilfælde henvises til arkivregistraturen over Odense Amts Arkiv 1809-1919, lavet af LAO (landsarkivet i Odense) i 2001, side 4-8. Den er desværre ikke scannet. Jeg skriver mere om arkivregistraturer senere i blogserien.
- Feltet bemærkninger indeholder forskellige notater, der kan være gavnlige at nærlæse. I det her tilfælde står der, at arkivserien er en fortsættelse af en anden arkivserie ved navn Kopibog 1809-1842. Det giver nok sig selv i lige det her tilfælde, men andre gange er der nyttige tips i feltet bemærkninger, fx om registre eller om årgange i serien, der er gået tabt.
For nogle arkivserier er der ikke nogen bemærkninger eller reference, og så er feltet ikke med på oversigten.
Under disse oplysninger er der som regel en blå boks, hvis en del af eller hele arkivserien er scannet. Generelt kan du ikke låne originalen, hvis arkivserien er scannet, men der er nogle arkivalier, som godt kan lånes i original. Det står i den blå boks, hvad du har af muligheder i forhold til lån af originalen.
Nederst er der en oversigt over arkivseriens indhold fordelt på medietype, her original og scannet kopi. Den scannede kopi findes på arkivalieronline og kan åbnes ved at klikke på knappen ”Læs arkivaliet.” Oversigten viser, at originalen findes på Landsarkivet for Fyn, som nu hedder Rigsarkivets afdeling i Odense. Hvis du klikker på knappen ”Vis indhold”, får du vist en oversigt over alle bøgerne i arkivserien.
Arkivalier på mikrofilm
Andet eksempel tager udgangspunkt i arkivserien Skifteforretninger 1807-1828 fra arkivskaberen Odense Amt. Igen kan du prøve, om du kan finde arkivserien selv, inden du klikker på linket.
For denne arkivserie er der ingen bemærkninger, og der er ingen blå boks, der fortæller om scanningen, men hvis du kigger på listen over medietyper, kan du se, at der er en scannet kopi. Jeg formoder, at den manglende blå boks skyldes en teknisk fejl, fordi hele arkivserien er faktisk scannet.1
Listen over medietyper viser også, at der er mikrofilm. Det skal du være opmærksom på, hvis du skal fjernlåne arkivalier. Hvis der findes en mikrofilm, kan du ikke fjernlåne originalerne, men kun filmene. Jeg skriver mere om fjernlån senere.
Næste del af serien om Daisy
I næste blogindlæg viser jeg et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at kigge på arkivseriers datering og indholdsbeskrivelse.
Dette blogindlæg er en del af en serie. Du kan måske have gavn af at læse serien fra begyndelsen med blogindlægget Rigsarkivets arkivdatabase Daisy: Introduktion.
Fodnoter
- Listen over originaler viser otte pakker, og umiddelbart kan alle sammen bestilles til brug på arkivet. Den scannede kopi viser kun syv dele. Ved nærmere undersøgelse ses det, at hele serien er scannet, fordi den sidste scannede del indeholder to pakker originaler. Oversigten over mikrofilm viser de samme syv dele som den scannede kopi. Scanningen er lavet fra mikrofilmene og ikke fra originalerne. Jeg har en teori om, at den blå boks laves automatisk af systemet ved søgning på om alle de originale arkivalier er scannet, og at systemet ikke danner en blå boks på grund af forskellene mellem originalerne og mikrofilmene.
