D. 13. december 2018 gemmer julekalenderens låge et virvar af vedtegninger for Andreas Nielsen, født d. 24. oktober 1852 i Bølling i Egtved Sogn som søn af Niels Andreasen og hustru Anne Marie Iversen.1 Jeg tyder dem og ser om der er andre militærarkivalier, der kunne være interessante at undersøge, og i den forbindelse kommer der tips til søgning i arkivdatabasen Daisy.
Vedtegninger i lægdsrullerne: Sessionskoder og regimentsnavne
Andreas’ registrering i lægdsrullen er vist ovenfor.2 Når du skal tyde vedtegninger i lægdsruller, er det en god idé at starte fra en ende af med at skrive teksten af linje for linje. Det gør tydningen nemmere. Ved Andreas Nielsen står der:
- ”Anm Jan 67, konf 67 i L.” I 1867 havde den lokale sognepræst til ansvar at give lægdsforstanderen besked, når drenge var blevet konfirmeret, så de kunne optages i rullen. Denne sognepræst anmeldte lidt forlods i januar 1867, og Andreas blev konfirmeret i 1867 i lægdet, som er forkortet ”L.”
- ”15/1 75 2 Drag Rgm 29/74.” Den 15. januar 1875 blev Andreas udskrevet til tjeneste ved 2. Dragon Regiment. ”29/74” er en henvisning til en skrivelse. Det kommer jeg nærmere ind på senere i indlægget.
- ”64. 1875 EK3. LNo 18.” Andreas målte 64 tommer. Ved sessionen i 1875 blev han vurderet egnet til egentlig krigstjeneste (EK). EK3 er en klassifikationskode, også kaldet en sessionskode, fordi den blev skrevet på sessionen. For at vide hvilke tropper han var egnet til, skal du slå koden op i Rigsarkivets hjælpemiddel Sessionskoder til lægdsruller. Husk at være opmærksom på at koderne blev ændret i 1894. Eftersom Andreas’ kode blev skrevet i 1875, skal du kigge på EK-koderne fra 1862. EK-klasse 3 dækkede over kavalerister og artilleriets trainkonstabler. En dragon var en kavalerist, så det hænger godt sammen med den foregående vedtegning. "LNo 18" er Andreas' lodtrækningsnummer. Soldater med de laveste numre blev udskrevet.
- ”1/5 75 p.t. kass. 7/75 R.” Den 1. maj 1875 blev han midlertidigt kasseret. ”7/75 R” er endnu en henvisning til en skrivelse.
- ”1876. S.T. ansees.” Det betyder at ved sessionen 1876 blev det besluttet at sygdomstilstanden (S.T.) skulle ses an. Andreas fejlede altså et eller andet, som måske kunne blive helbredt, fordi ellers var han blevet kasseret helt på dette tidspunkt.
- ”Utspas IE5. Sess. 1877.” På sessionen i 1877 fik Andreas utjenstdygtighedspas, dvs. han blev kasseret helt og udslettet fra rullen. Årsagen til kassationen findes ved at slå sessionskoden IE5 op. Igen skal du være opmærksom på, at koderne er blevet ændret løbende. Betydningen kommer nedenfor.
Rigsarkivets hjælpemiddel Sessionskoder til lægdsruller
Rigsarkivet har lavet et hjælpemiddel, hvor koderne i lægdsrullerne kan slås op. Koderne blev ændret løbende efterhånden som myndighederne ønskede at specificere egnethed og uegnethed mere detaljeret. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvilket årstal koden blev skrevet ind i lægdsrullen, for det er afgørende for, hvilken tabel du skal finde koden i, når du slår op i hjælpemidlet.
De første tre sider af hjælpemidlet er en oversigt over ændringer i lovgivningen om koderne. Den er delvist gengivet på skærmbilledet nedenfor. Der står, hvilke koder der blev ændret og hvornår. Her fremgår det fx at første gang, der blev lovgivet om koder for uegnethed var i en bekendtgørelse fra 1855. I bl.a. 1862, 1882 og 1894 kom der nye bekendtgørelser, hvor reglerne for koderne for uegnethed blev ændret.
Derefter er der en oversigt med tabeller med egnethedskoderne. Koderne for uegnethed er meget omfattende og er ikke gengivet på denne oversigt.
Opslag 7 og fremefter indeholder selve lovteksterne år for år, altså de love der henvises til på oversigten på de første tre sider i hjælpemidlet. Når du skal slå en uegnethedskode op, skal du slå op i selve loven fra det relevante år. Andreas’ kode blev skrevet i 1877. Dengang var lovgivningen fra 1862 gældende. Den starter på opslag 20. Af lovteksten ses det at I (romersk ettal) betyder ”Legemsfejl og Svagheder, der begrunde fuldkommen Udygtighed til al Krigstjeneste.” Romertallet henviser til graden af uegnethed. For hvert romertal er der en underinddeling fra A-E og yderligere underinddeling med et tal. Bogstavet betegner hvor på kroppen problemet var. Tallet betegner den egentlige sygdom. Andreas var betegnet IE5. E dækker over ”Legemsfejl og Svagheder, som have deres Sæde i de nederste Yderlemmer,” og femtallet betegnede ”Halten af hvilkensomhelst Aarsag, naar denne ikke kan hæves.” Andreas haltede altså, og der kunne ikke gøres noget ved det. Derfor blev han erklæret helt uegnet i 1877, efter at tilstanden var blevet set an i et par år.
Andre arkivalier – Tips til søgning i arkivdatabasen Daisy
For at finde mere information om Andreas’ tjenestetid, selvom den var kort, så slipper du ikke uden om at søge i arkivdatabasen Daisy. Jeg ved godt, at den har et dårligt ry, så derfor kommer der lidt tips her.
Regimenterne har skiftet navn gennem årene, men du kan søge på et hvilket som helst af regimentets navne. Du skal dog være påpasselig med stavningen, fordi denne søgemaskine er ikke intelligent ligesom Googles. Stavningen er generelt nutidig i databasen. Du skal fx stave bataljon med j og ikke på den gammeldags måde ”batallion.”
Ved søgning på 2. Dragonregiment kommer nedenstående liste frem. Årstallene i de to første kolonner skal tages med et gran salt. Arkivskaberen er den myndighed, person, organisation eller virksomhed, der har lavet arkivalierne. For kirkebøgernes vedkommende er arkivskaberen fx Egtved Sogn. En myndighed kan godt være delt i flere arkivskabere, og derfor kan du komme i tvivl om, hvilken du skal vælge. Det nemmeste er at vurdere dem én efter én.
Den øverste arkivskaber hedder ”2. Dragonregiment, 2. Dragonregiments Musikkorps.” Det vedrører altså det rigtige regiment, men er en underordnet enhed under regimentet, nemlig musikkorpset. Derfor er den ikke relevant med mindre vi ville vide noget om musikkorpset. Hvis du stadig er i tvivl om en arkivskaber er relevant, så kig på arkivserierne fra arkivskaberen ved at klikke på linket yderst til højre. For musikkorpsets vedkommende er der fx kun en nodesamling.
Der er også nogle arkivskabere, der hedder noget med auditøren og generalauditøren. Der finder du typisk justitssager og skiftesager. Desuden er der et par arkivserier fra Forsvarets Arkiver, Arkivskabte Hjælpemidler. Når du ser dem på listen, så kig hvad de indeholder. Det kan nemlig være registre eller kartoteker, der gør det nemmere at finde det du leder efter.
Der er desuden tre arkivskabere med samme navn og årrække ”Hæren (Rytteriet), 2. Dragonregiment.” De er ens og du kommer til samme liste uanset, hvilket link til arkivserier du klikker på. Der er tre af dem på listen, fordi regimentet har heddet 2. Dragonregiment ad tre omgange. Det er denne arkivserie, du skal bruge i første omgang, så klik ind på arkivserierne for denne arkivskaber
Arkivserier fra regimentet
Der er typisk mange arkivserier for hvert regiment. Bogstaverne i arkivseriernes navne er de samme for alle regimenter, fx er stambøger altid kategoriseret under G. Netop stambøgerne er det første sted jeg ville starte med at lede efter flere oplysninger. Hvis Andreas var født efter 1900, ville jeg dog kigge i Krigsministeriets stamblade først, som du kunne læse lidt om i gårsdagens indlæg.
Hvis du klikker på arkivserien med stambøger, og derefter klikker på knappen ”Vis indhold” på linjen med mikrofilmen, får du vist nedenstående skærmbillede med detaljer om arkivserien øverst og en liste over pakker eller film nederst.
I detaljerne er der information om, hvordan du skal lede i arkivserien. Der står, at pakkeindholdet beskrives med enhed/rang/indkaldelsesår (militære enheds navn, rang, tjenestetype mm., årgang). Det fortæller os, at materialet først er inddelt efter enhed, derefter efter rang eller tjenestetype og endeligt efter indkaldelsesår.
Når du vurderer hvilke mikrofilm, der er relevante, skal du huske at en værnepligtig var en menig, så film der hedder noget med ordet menig, kan også være relevante. Du skal også bemærke at filmene er sorteret efter filmnummer og ikke efter indhold. Fx indeholder film M-12096 også serien værnepligtige 1870-1895, og den kan man godt glemme, fordi rækkerne med værnepligtige 1870-1895 er afbrudt af en anden serie om 1. Eskadron. Tag dig god tid, når du bestiller, så du ikke kører forgæves på arkivet.
Udover stambøgerne kan A. Indgående skrivelser og C. Udgående skrivelser være interessante, når der er henvisninger til skrivelser i lægdsrullen. Du skal dog huske, at lægdsrullen blev ført af udskrivningskredsen og ikke af regimentet. Derfor er det ikke alle de refererede skrivelser, der findes i regimentets arkiv.
Arkivserier fra udskrivningskredsen
Ligesom regimentet har sin egen arkivskaber, har udskrivningskredsen det også. Hvis du søger på 3. Udskrivningskreds i Daisy og klikker dig ind på arkivserierne, får du vist nedenstående liste. På listen med arkivserier kan du i de fleste tilfælde godt regne med årstallene.
For Andreas’ vedkommende kunne det være interessant at kigge i de arkivserier, der hedder Journal og Korrespondanceprotokol, fordi der vil skrivelserne, der henvises til i lægdsrullen, være gengivet. Der vil typisk også stå, når en indgående skrivelse er videresendt til regimentet, og så ved du, at du skal kigge efter den der.
Eftersom Andreas blev kasseret, ville jeg også kigge i sessionsforhandlingsprotokollen, hvor der blev skrevet notater om egnethedsbedømmelserne.
Endeligt ville jeg kigge i værnepligtskartoteket, som er registerkort over de værnepligtige.
Mønstringsprotokoller og mønstringsruller vedrører søværnet, så de er ikke relevante for Andreas, selvom årrækken dækker den relevante periode.
I udskrivningskredsens arkiv kan der også være lægdsruller. De lægdsruller, der er scannede og typisk kigges i, er fra centraladministrationen, og det er ikke de samme som dem, du kan se i udskrivningskredsens arkiv, som er lokaladministrationen. Hvis de lokale lægdsruller er bevaret, vil jeg anbefale, at du kigger i dem. Nogle gange er der nemlig flere detaljer i lægdsrullerne fra lokaladministrationen, end i de centralt førte ruller.
Vi er kommet temmelig vidt omkring nu, så det må være nok for i dag. Jeg vil slutte af med en stor tak for den positive modtagelse og enorme opbakning, som mit julekalenderprojekt har fået. Det glæder mig, at I kan bruge mine vejledninger.
Serie af blogindlæg om brug af lægdsruller
Dette blogindlæg er en del af en serie vejledninger i brug af lægdsruller. Gå til næste indlæg i serien: Lægdsruller: Viktor Skotte er forsvundet. Hvad skal du gøre, når personen umiddelbart er umulig at finde?
Kildehenvisninger:
- Egtved Sogn, Jerlev Herred, Vejle Amt, Kirkebøger, Kontraministerialbog over fødte 1838-1865, side 168-169, nr. 534; digitale billeder, "1838-1865 F (KM)," Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161204&side=109 : tilgået 13. december 2018).
- 3. Udskrivningskreds, Lægdsruller, år S/1868, Tilgangsrulle for lægd 136-275, lægd 234 (stemplet), nr. S 16; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=19370&side=321 : tilgået 13. december 2018).
- Billedet øverst i indlægget er ikke beskyttet af ophavsret, og jeg har redigeret det en smule. Jeg fandt det oprindelige billede på Pexels, som stiller en masse fotos til rådighed gratis og uden ophavsret. http://www.pexels.com
